St. Mathews skolerne i Bangladesh

Alles blikke rettes imod os, da vi træder over dørtrinnet ind til skolegården på Saint Mathews English Medium school i Birganj. De ”fremmede” og hvide mennesker er ankommet.

Eleverne Styrter imod os, i deres små fine skoleuniformer, og råber alle sammen på kryds og tværs: ”Goooood morgning friends!” ”How are you?” Med det samme vi træder indenfor møder vi kæmpe smil og en god atmosfære. En hel folkemængde af små virkelig kære børn med store brune øjne kigger nysgerrigt og meget imødekommende på os.

SMS skolerne er i virkeligheden tre forskellige skoler, i tre forskellige områder, som hører sammen. I Birganj, byen som vi bor i, ligger den ene skole. Her er 100 elever i alt – hvilket de faktisk sjældent er, for når det regner, eller hvis forældrene ikke har mulighed for at følge dem af sted, er der mange som ikke kan komme i skole, da de går fra 2- 8 km både til og fra skole. En af dagene tordner det noget så voldsomt, at ingen børn møder op, hvilket resulterer i at skolen lukker ned for denne dag.

Her ses skolen i Birganj. Skolen er bygget i mursten, og med bliktag, hvilket gør at det larmer utroligt på regnvejrsdage.

 

Den anden skole vi arbejder på er lidt større og ligger en times kørsel herfra, nemlig i Pirganj.  Her er skolen bygget af bambus og igen med bliktag.

 

Klasseværelserne er utrolig små, og fyldt op til bristepunktet med små træpulte, hvor eleverne sidder utrolig tæt. I de mindste klasser sidder de ca. 34 elever, hvorimod det i de ældre klasser er stik modsat, her sidder nemlig kun 2-6 elever. Derudover går skolen kun op til 5. klasse, da eleverne jo ældre de bliver, desværre bliver hevet ud af skolen. Grunden er at forældrene mener det er for svært for dem at lære engelsk og når forældrene så alligevel ikke har råd til at eleverne en gang tager til større byer, hvor de får brug for engelsk, så er det nyttesløst.

Vi har hjemmefra besluttet at det hovedsageligt er lærerne vi skal undervise, for ikke bare at hjælpe på kort sigt, men også på længere sigt.

Pga. de små lokaler og det store elevtal, i de fleste klasser, er det helt basale ting som ro, uorden og det at få flest mulige til at lave noget på samme tid, som er et af problemerne. Hertil kommer deres manglende engelske færdigheder og det at lærerne gerne vil have inspiration til nye lærings lege. Der er derfor nok at tage fat på. Heldigvis er de utroligt villige til at ville lære.

Lærerne ser os som sendt fra himlen, og siger hele tiden: ”Please hel pus, we wants to learn, and in Denmark you are all so kind! Og når vi træder ind på lærerværelset, hvilket er et lille bitte men hyggeligt rum, hvor der lige knap kan stå et bord og nogle få stole, flytter lærerne sig med det samme og stiller sig op, bare for at vi kan få en stol at sidde på.

Lærerværelset:

Eleverne viser os hovedsageligt deres glæde via KÆMPE smil, tegninger i massevis – helst så mange som muligt, og blomster som de kommer med til os.

Og så endelig billeder af de dejlige, glade børn, som gør vores arbejde og hverdag fantastisk!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 svar til St. Mathews skolerne i Bangladesh

  1. Sofie siger:

    Hej Sofie.

    Du er bare fantastisk god til at skrive.
    Jeg glæder mig hver gang 🙂
    Håber du fortsat må have det SKØNT
    Kh Anna

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s