Nepal – et smukt land med masser at byde på

Så kom ”efterårsferien” også til Bangladesh, pga. hindu helligdage, som bengalerne går utrolig meget op i. Skolen er lukket ned, lærerne har travlt med forberedelse til helligdagene og da vi alligevel skal have forlænget vores visum for at må opholde os i landet, beslutter vi os for at tage til Nepal.

Hold da op en ferie det skulle vise sig at vi fik, med lange dage for at nå det hele, utrolige oplevelser, omgivelser og action, action og mere action!

Vi starter ud i Kathmandu, som er hovedstaden, hvor vi indlogerer os på et børnehjemsguesthouse. Familien som oprettede stedet er utrolig gæstfrie og hjælpsomme. Her er plads til alle, og det eneste de forventer igen næsten, er godt humør. Imens vi befinder os i hovedstaden får vi set flere forskellige ting.

  • Børnehjemmet med de kære børn som er et stort smil og super nysgerrige da vi ankommer
  • Swayambhunath – et buddhistisk tempelkompleks med bedemøller, mediterende buddhaer i forskellige farver og aber over alt. Aberne er hellige dyr for hinduerne, da man mener at de engang hjalp guden Rama. Umiddelbart ser de kære ud, men det er de langt fra. De er der med det samme man fisker frugt, vand eller andet spiseligt op af tasken, og så bliver man ellers jagtet rundt om bedemøllen, af en abe, indtil man febrilsk kaster sit æble fra sig.
  • Thamel – et nepalesisk turistområde med små, smalle og hyggelige gader. De små shops ligger side om side og kæmper for at få solgt deres lækre tibetanske ting, så som pashmina tørklæder, trøjer, smykker, hiking udstyr, røgelsespinde mm.. Ind imellem ligger de mange lækre restauranter, hvilket bevirker at vores munde løber i vand med det samme vi ankommer. Jeg må indrømme at efter næsten kun at have set ris, karry og grøntsager til tre måltider hver dag i to mdr., føles det næsten som er man fem igen, og står i en slikbutik med 100 kr. i hånden.
  • Durba Square – en gammel kongeplads, hvor hverdagen går sin vante gang. Her er templer, livligt, klokkeklang, de lokale handlende som sidder på torvet med alskens fødevarer, fra frugt, til levende høns, til parterede kyllinger, til farvepulver og derudover ses folk der laver religiøse handlinger og ydermere små boder med lokalt lækkert nipse mad. Ikke dårligt at sidde i den bagende sol, på en kæmpe trappe – op til et tempel, med udsigt over hele pladsen og lækkert nepalesisk mad i munden.
  • Ligbrænding i Pashupatinath. Her er templer og ligbrændingsplatforme hvor ældre mennesker, i modsætningen til den danske begravelse, brændes efter døden på en lidt anderledes måde. De afdøde renses først i en hellig flod, pyntes med blomster og farvepulver, guderne tilkaldes og efterfølgende brændes de, liggende på brænde, stablet op som en seng. Hvis man dør eller brændes her på denne måde, bliver man frigjort fra den endeløse cyklus af genfødsler, idet man har levet et langt og rigt liv. Efterfølgende kommer sønnerne året efter tilbage hertil med gave til den tidligere afdøde. Gaverne sendes afsted på floden, hvori asken er kastet, af respekt og for at mindes. Alt sammen en speciel, rørende og lidt makaber situation at opleve.

Efter at have været i Kathmandu tager vi af sted mod Pokhara. Et naturskønt område med frodige bjerge, en kæmpe blank sø (phewa lake), og Himalayabjergkæden med sneklædte tinder, som omkranser søen og byen. De første to dage tager vi på trekking , en virkelig smuk tur og utrolig rart at bruge sin krop aktivt igen på en naturlig måde. Humøret er højt og benene lidt tunge, da vi efter ca. 40 km trekking i bjergene – velatmærke opad, når toppen hvor vi skal overnatte, imellem himlen og skyerne, som er under os.

Kl 5.30 næste morgen står vi op for at se den smukkeste solopgang over himalaya.

De næste par dage står den på action, action, wellness og så lidt mere action!
Her prøves nemlig impulsivt:

  • Paragliding – hvilket vil sige at man løber ud over en bjergkant sammen med en professionel, imens der er lidt vind, hvorefter en faldskærm puster sig op over en, og så svæver man ellers rundt over landskabet under en, imellem fugle, sneklædte tinder og frodige bjerge.
  • River rafting på Trisuli floden – en mega fed, social og super sjov vandaktivitet som jeg helt sikkert skal prøve igen!
  • Fuldkropsmassage og fodmassage i 1,5 time for ca. 150 kr..heller ikke helt dumt 😉
  • Og tro det eller ej Bungy jumping!

Jeg havde aldrig troet at det skulle overkomme mig, men da muligheden pludselig bød sig, kunne vi ikke sige nej. Hold op der var langt ned, og så foregik springet fra en hængebro! Skridtet ud over kanten er for sindsygt, men når først det er taget og man er midt i det frie fald på mere end 100 meter, er der ingen vej tilbage. Man kan ikke andet end at nyde det! Så: “Been there, done that” – i det smukkeste scenarie i Nepal 😀 Fed oplevelse!!

Det skal så lige siges, at vi efterfølgende finder ud af at det er verdens 2. største bungy jump sted, hvilket vi er rimelig glad for vi ikke vidste, før efter vi havde taget springet.

Springet endte for os med at blive prikken over iét på en mega fed, ubeskrivelig smuk og action præget tur, som helt sikkert kan anbefales og gerne må gentages en gang i fremtiden.

Nepal skal opleves!

Hvis I er nysgerrige efter at se billeder fra Nepal turen, har jeg smidt et lille udpluk i mit galleri, da det var nemmere end at smide x antal billeder ind i teksten. Mit galleri finder I ved at klikke på det sted hvor der står ”galleri”, øverste på denne side.

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer

Snapshots fra hverdagen

  • Her under to billeder som viser udsigten fra vores hjem i henholdsvis den ene og den anden retning. Billederne står næsten som kontraster til hinanden, og viser meget godt de store kontraster vi hele tiden ser her i Bangladesh, og hele tiden fornemmer i det danske-bengalske møde. 

  • Billeder fra hygge i hjemmet. Mukta vores madmor laver hindu tegning på vores hænder.

  

  • Så er der morgensamling på skolen. En smule mere disciplinært end i Dk. Måske de danske skoler savner en smule af den disciplin i dagligdagen?

 

Derudover vil jeg lige kort fortælle om en meget speciel oplevelse. Da den ene af vores skoler for tiden mangler en lærer, har vi for første gang prøvet at afholde en jobsamtale. To kandidater står klar fredag morgen til samtalen. Nydeligt klædte og meget velsoigneret, men det gik vist ikke helt som de selv, eller vi, havde regnet med.

Det skal vel at mærke nævnes kandidaterne jo som sagt søger stillingen som matematiklærer på en English Medium School.

Først ankommer den ene mand.

Det viser sig hurtigt at han ikke kan et pip engelsk og han stormer nærmest ud af døren efter at have kigget på os i tre super pinlige minutter, hvorefter mand nummer to kommer ind. Vi giver ham regnestykket 24 – 18, hvorefter han svarer minus 6.

Efterfølgende spørger vi ind til om svaret virkelig er minus seks, og manden siger. “yes, minus six, bangla style.”

I det mindste kan vi da give dem et cadeau for deres optimisme, men lad os bare sige at stillingen stadig er ledig, og at det giver også et finger peg om hvor vigtigt det er, at de lærer som allerede er ansat på skolerne, skal udfordres til at blive dygtigere og dygtigere, forhåbentlig igennem vores undervisning.

  •  …Og så siger man at danske mænd ofte har hul i deres boksershorts!! Der er vist ikke meget underbuks tilbage i disse, som vores nabo har hængt til tørre.
  •  Pia havde fødselsdag i sept., 25 år. Det skulle selvfølgelig fejres med kage! Special importeret fra en af de større byer.

  • Her under ses en Bengalsk begravelse. Det foregår som et folkeoptog, hvor byens mænd bærer en seng igennem byen. Oven på sengen ligger den døde til fri skue, som på den måde æres, inden han sænkes i jorden. Et meget specielt syn vil jeg tillade mig at kalde det. (Sengen kan knap anes over – og lidt til venstre for rattet i bilen.)

  • Endnu mere hygge i hjemmet. Håret sættes og gulvet fejes med en bengalsk kost. 
  •  Jubii, glæden var stor da vi stødte på cornflakes i en kiosk på markedet. (En stor ration købes, så vi slipper for sukker toastbrød til morgenmad.)
  • På en af vores fridag tog vi på en dagstur ud til et af de nærliggende templer. Hele templet er lavet med de aller mindste detaljer. Det må have krævet en utrolig stor tålmodighed at lave!!

 

  • Slutteligt billeder fra endnu et af de virkelig gode projekter som bliver sat i værk her i Bangladesh. Et gratis skrædderprojekt hvor piger imellem 15 og 22 år, som af flere grunde har forladt skolen, får mulighed for en leve vej.

Der arbejdes koncentreret hver dag fra kl 10-15. Sylærerne gør et utrolig godt – og vigtigt stykke arbejde her.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Kendt og kongelig – næsten da

Så stod en af dagene endelig på besøg hos de lokale, nemlig en lærer fra skolen. Eller dvs. “lærer” er måske så meget sagt. Kort fortalt består hans job i at ringe ind og ud med klokken til diverse timer, og hente små ting hvis lærerne mangler noget. Det lyder måske ikke af meget, men det er tydeligt at manden, som er den mest venlige mand man overhovedet kan tænke sig, er dybt taknemmelig for sit job, og elsker det.

Først bliver vi hentet på det man vist kan kalde en ”cykel taxa.” Cykeltaxaer er det de mest skinny – lokale drenge og mænd bruger al deres krudt og energi på, for at tjene bare lidt til dagen og vejen.

Et billede af cykeltaxaen, taget en af de få dage hvor det regnede. Taxamanden skal have gode lægmuskler for at cykle op ad bakke med tre passagerer på ladet!

– og op med os fire på cyklen på en gang

Af sted det går, ud til hans lille hus.

Landsbyen og husene er noget af det sødeste vi længe har set, og noget anderledes end vores – lerhuse, udendørs toilet, fælles åbent bad og spisning på bordet med benene i skrædderstilling – en kæmpe oplevelse, og super fedt at se, at folk med, hvad vi ville kalde for ringe levevilkår, var så glade og tilfredse.

Hans hus er en lille bitte lerhytte, lavet med hans bare næver, til hans kone og ene søn. Indenfor kan der kun lige stå et tv og en dobbeltseng, dvs. 10 stk. træplader sømmet sammen, beklædt med et stykke stof.

Vi ankommer til frokost, så vi bliver placeret i skrædderstilling på et lavt bord, under et lille halvtag. Menuen står på ris, sovs og vild kylling. Det er det lækreste og mest møre vi længe har smagt, men en lidt speciel oplevelse. Kombinationen af 35 grader, ingen vind, fuld sol, sved, ris, mega stærk chili fra maden, mere sved og sovs på alle hænder og i hele ansigtet, som en 2 årig der forsøger at spise med alle fingerne, gør det til en meget klistret og svedig affære. Det føles som har man det over det hele, og om det så er sved eller mad der render ned ad ens ansigt, er svært at svare på.

 

Da læreren har spist sin mad – herunder også benet fra kyllingen, fuldender han det hele med at slå flere bøvser i træk, som tak for god mad.

Efter et godt måltid, går vi igennem et smukt, grønt og frodigt område, til den nærliggende lille landsby for at besøge nogle af hans “tribal” venner. Solen bager ned over os, og når vi bevæger os fremad, løber store sveddråber ned af kinder og hage. Under al vores bangla tøj driver sveden nærmest af os i stride strømme, så det føles næsten, som har man tisset i bukserne. Men smukt er der i området.

 


Da vi ankommer, stimler hele landsbyen til, og vi får hurtigt dannet vores eget følge. Alle flytter sig fra deres sid ned, så vi kan få en plads. Efter vi har fået os placeret på et tæppe udenfor hos en lokal, stimler alle de lokale og deres børn sammen rundt om os, og kan de ikke se for hinanden, stiller de sig bare op på stole, eller kigger igennem selv de mindste huller i stakittet. De er triste da vi rejser os for at tage afsked, så ved afgang får vi en vinkende afskeds ceremoni indtil de ikke kan se os mere.

 

Besøg hos vores lærers “tribal venner”

Ligeledes oplevede vi de lokales øjne inde i en af de større byer, hvor Pia og jeg skulle forsøge os på egen hånd med de lokale busser. 50 mænd stimler sig hurtigt sammen rundt om os af nysgerrighed. Idet de lokale cykler forbi os, og opdager de to hvide, kvindelige aliens i den store mængde, er de næsten ved at køre ind i andre biler, inden de får hold på cyklerne, og stiller sig op og glor, med åbne mund og polypper, sammen med resten af flokken. Her står vi så i tyve minutter, som hvis billedet på tv er fastfrosset, indtil en af de lokale nærmer sig imens han hiver blok og papir frem. Hvorefter han forsøger sig på det bedste engelsk han nu har lært, at bede om vores autograf, imens han stor sveder. ” Øhh vores autograf, jo den må du da gerne få, øhh her..”

Så har man også prøvet det med. Lad os da håbe at han bliver glad for den uundværlige autograf 😉
Endelig hjemme i vores egen fredelige oase, er det rart med afslapning og lidt frihed uden nogen som følger alle vores bevægelser. Afslapningen sker i solen oppe på vores tag, hvor vi kan sidde i ro og mag med musik i ørerne. Her er helt fredeligt – og med en udsigt ud over de frodige træer og palmer. Dette, kombineret med alle de dejlige mennesker man har i sit liv både her og hjemme i dk, føler man sig både en smule heldig og lykkelig på samme tid!
Håber I har det godt i Danmark …vi lover at nyde solen, varmen, og det at være berømt og skrive autografer, for jer også 😉

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer